Smed T. Kristiansen

Smed T. Kristiansen AS er en førende totalleverandør af komponenter til den globale offshoreindustri. På grund af øget efterspørgsel efter virksomhedens produkter og serviceydelser udvidede Smed T. Kristiansen for nylig produktionslinjen med en Migatronic CoWelder – den første kollaborative robot af sin slags i Norge.

Smed T. Kristiansen AS har som familieejet virksomhed i mere end 85 år assisteret offshoreindustrien over hele verden. På fabrikken ved Stavanger fremstilles kundetilpassede rørbæringer og andre dele i både små og store serier. Derudover er vand- og laserskæring et af virksomhedens største fagområder.

I dag servicerer Smed T. Kristiansen AS nogle af de største spillere i offshoreindustrien, blandt andet Statoil, Conoco Phillips, Fabricom og Exxon Mobil. Der har i de seneste år været øget efterspørgsel efter virksomhedens produkter og serviceydelser, og det har udfordret produktionskapaciteten. Derfor besluttede virksomheden for nylig at udvide produktions­linjen ved at investere i den kollaborative svejserobot CoWelder fra Migatronic.

"Vi har på det seneste modtaget mange store ordrer på blandt andet rørbæringer. Manuel svejsning af store serier er meget tidskrævende, og det gjorde det nødvendigt for os at investere i en fleksibel svejseautomatiseringsløsning. Vi valgte Migatronics CoWelder, fordi det er markedets førende kollaborative svejserobot og den første af sin slags i Norge", siger Svein W. Kristiansen, administrerende direktør i Smed T. Kristiansen.

 

Den perfekte løsning

Svein W. Kristiansen fortæller, at virksomheden allerede i stor udstrækning har automatiseret vand- og laserskæringsprocesserne. Men inden for svejsning har Smed T. Kristiansen ikke kunnet finde den rigtige løsning – før nu:

"Vi har længe ledt efter den bedste svejseautomatiseringsløsning, og nu tror vi, at vi har fundet det rigtige match. Migatronics CoWelder passer perfekt til vores produktionslinje på grund af dens avancerede funktioner, imponerende effektivitet, store fleksibilitet og enestående finish. Så den opfylder alle vores krav til en svejseautomatiseringsløsning".

CoWelder består af en robotarm og en Migatronic svejsestrømkilde; en Omega 300 eller Sigma Select til MIG/MAG-svejsning eller en Pi maskine til TIG-svejsning. Efter en nøje vurdering af produktionslinjen valgte Smed T. Kristiansen en CoWelder UR10-løsning med en rækkevidde på 1300 mm. Svejserobotten har en Sigma Select 400 MIG/MAG- og MMA-inverter som svejsestrømkilde.

Smed T. Kristiansen købte dog ikke kun en CoWelder for at gøre virksomhedens svejseopgaver mere effektive. Hensigten var også at forbedre arbejdsmiljøet for virksomhedens erfarne svejsere.

"Svejsning kan være hårdt arbejde; især ved svejsning af store serier betyder det ensidigt gentaget arbejde og statiske svejsepositioner over lang tid - og det er fysisk hårdt. CoWelder aflaster vores svejsere og har i høj grad forbedret deres arbejdsmiljø", siger Svein W. Kristiansen. Han tilføjer, at virksomheden nu kan frigive deres svejsere til at udføre andre opgaver, der kræver en højere grad af ekspertise, og det har yderligere øget Smed T. Kristiansens produktionskapacitet.

Uddannelse er nøglen til succes

Efter købet af CoWelder blev Smed T. Kristiansens robotoperatør inviteret til at besøge Migatronic i Fjerritslev for at lære mere om den kollaborative svejserobot. Svein W. Kristiansen siger, at den uddannelse har været altafgørende for, at CoWelder med det samme blev en succes:

"Efter min mening er en svejserobot ikke bedre end den person, der betjener den. Vi meget glade for den træning, som vores operatør fik af Migatronic, fordi den gør os i stand til at udnytte CoWelders fulde potentiale. Vores mand ved nu, hvordan han skal programmere robotten for at kunne producere en bred vifte af komplicerede produkter", udtaler han.

Svejsespecialisterne hos Smed T. Kristiansen er stadig i gang med at lære om CoWelders mange funktioner og tester løbende forskellige produkter på den fleksible robot.

"CoWelder har præsenteret os for en helt ny måde at svejse på, og vi har behov for at lære robottens mange funktioner bedre at kende. Vi betragter det som en spændende udfordring, fordi vi lærer noget nyt hver dag", forklarer Svein W. Kristiansen.

Imponerende effektivitet

Rune Andersen, som er administrerende direktør for den norske importvirksomhed PM Services, mener, at CoWelders effektivitet gør den til den perfekte svejseautomatiseringsløsning for norske svejsevirksomheder i almindelighed:

"CoWelder kan svejse komplicerede komponenter i mange timer; det gør den til en enormt driftssikker og effektiv løsning for virksomheder med masseproduktion. Den kan også bruges til produktion af små serier, fordi den er meget nem at betjene og indstille efter en hvilken som helst komponents udformning. Derfor kan CoWelder tilføje en ny dimension af effektivitet og fleksibilitet til enhver produktionslinje", siger Rune Andersen.

PM Services er Smed T. Kristiansens foretrukne leverandør af moderne svejseløsninger, og det var da også den norske importør, der anbefalede CoWelder til Smed T. Kristiansen.

"Vi betænkte os ikke på at anbefale CoWelder til Smed T. Kristiansen på grund af dens imponerende effektivitet og store fleksibilitet. Robotten er den ideelle løsning for virksomheder som Smed T. Kristiansen, der producerer skræddersyede dele i både små og store serier. CoWelder kun har været i Smed T. Kristiansens produktionslinje i kort tid, men medarbejderne har allerede opdaget robottens store potentiale, når det gælder effektivisering og svejsekvalitet. Jeg ved, at Smed T. Kristiansen også vil teste robottens evner til at svejse små serier, og jeg er helt sikker på, at den også nok skal bevise sin værdi her", udtaler Rune Andersen.

Fakta om CoWelder:
  • Komplet svejseløsning med en MIG/MAG eller TIG strømkilde og en UR robot fra Universal Robots
  • Leveres samlet og klar til at installere i en eksisterende produktion
  • Optimerer produktionen af svejseemner uanset mængde og hyppighed
  • Nem og intuitiv programmering, selv for uerfarne robotoperatører
  • Effektiv og omkostningseffektiv automatiseringsløsning til alle typer produktionsvirksomheder
  • Brugervenlig, fleksibel svejseautomatiseringsløsning, der er nem at flytte rundt
  • Arbejder sideløbende med svejseren uden ekstra sikkerhedsafskærmning
  • Løsningen er CE-certificeret (inklusiv norsk HMS-certificering) og kræver ingen afskærmning